søndag den 11. april 2010








LIFESIZE HJÆLPERE

Designeren Harry Allen har skabt nogle 'hjælpemidler', der ville kunne gøre min tilværelse lettere og spare mig tid.

Hans frugtfad, der er formet som forskellige frugter, kunne stå i mit køkken og holde alt den frugt jeg aldrig får købt samlet et sted- måske jeg faktisk ville blive bedre til at købe og spise frugt hvis jeg havde sådan et fad..

'Pensel-vasen' kunne enten holde styr på alle mine pensler, tusser og stifter eller passe på en løs buket mark/marked-blomster.. nu går jeg jo ikke så tit rundt på marker og plukker blomster, så må nøjes med de blomster jeg køber onsdag og lørdag på markedet på Ingerslev..

'Kom-her-hen-hånden' ville passe i min entré og så skulle pegefingeren holde min nøglekæde- jeg har en kæmpe nøglekæde netop fordi den ikke skal kunne forputte sig alle mulige tænkelige og utænkelige steder, men den gør det jo alligevel..

'Tomat-hånden' skulle hænge ved siden af og opbevare alt det gejl jeg har i mine lommer når jeg bevæger mig ud- læbepomader, lightere, mønter etc.. og 'Den-flade-hånd' skulle også hænge der og passe på min mobil tlf, så jeg slap for alt for ofte at være afskåret fra omverdenen fordi den er oftest er på lydløs og pist pist væk..

Min lifesize hjælpere ville kunne spare mig tid og måske hjælpe til at jeg ikke mistænker nullermænd og tømmermænd og alle mulige andre for at have snip-snap-snuppet mine ting og jeg ville slippe for at være medlem af en plat facebook-gruppe med navnet 'Gid jeg kunne ringe til alle mine ting, der bliver væk'- som jo iøvrigt ikke dækker over noget relevant, da det jo ofte er mobilen der er væk..

mandag den 5. april 2010





REALISME PÅ HOVEDET

Nogle malerier kigger jeg på og overvejer om jeg ville have dem hængende i mit hjem. Men det er sjældent at det er sådan jeg kigger på malerier, for så ville jeg meget hurtigt blive færdig og mine indtryk meget begrænsede.

Det er sådan jeg har det med malerier, der er næsten fotorealistiske, jeg er ikke sikker på de kom op på mine vægge, men jeg er meget meget fascineret af det.

Nogle vil måske synes at Ulrik Møllers billeder er lidt kedelige, men det er de ikke for mig. Motivet på hans lidt slørede fotorealistiske malerier er tit dødt- et landskab, et skib på havet, et kraftværk og så det billede jeg har valgt at proppe ind her- en umiddelbart kedelig og død provinsby. Der er ingen mennesker og intet synligt liv og så begynder den at køre på mig- det er så virkeligt og så alligevel helt unaturligt. Det er smukt og enkelt, men også lidt ensomt og skræmmende.. eller hvad..

På det punkt minder stemningen meget om den jeg får, når jeg ser Hammerhøis malerier. Dem elsker jeg også, men de er også forbundet med noget ubehag for mig. Stilheden, uvisheden, de kølige farver- hvad foregår der. Det er en larmende stilhed jeg elsker og den stemning får jeg kun af fotorealistiske malerier.

Og så er det bare så syret når det hele lige bliver vendt 180 grader- Lettere abstrakte portrætter malet direkte på den portrætterede.. det er da for vildt og vender jo det hele fuldstændigt på hovedet. Ville så gerne opleve Alexa Meades værker live..







GÆK ALL YEAR

Kan simpelthen ikke forstå at gækkebreve er forbeholdt påsken. De er da så fine hele året rundt.

Hvis jeg nu var god til eksempelvis at
få sendt julekort rundt, ville jeg bruge et gækkebrev i stedet for ét med en fjollet nisse på ..(og den fjollede nisse er faktisk ofte folks børn).. eller en fødselsdagsinvitation nu i gæk..

Og det er da fantastisk at gå i gang med at klippe og ikke ane hvad, der kommer ud af det, det er da spænding på højt niveau...

Og på min kække- gække-udformede fødselsdagsinvitation, skal der i år stå:

Kirstine fylder ikke år i 2010,
for det kan hun ikke li',
hun bliver nemlig lidt gammel
og gammel rimer på vammel,
så i stedet for at holde fødselsdag
holder jeg et drikke-lag,
så fat din bajer,
så gør vi det bare som vi plejer..








BLÅ SOMMER

Jeg er ikke spejder, kender mange mange flere kneb end knob, men vild med blå og her til sommer vil jeg bare gerne være blå blå blå all over..

Jeg vil iføre mig mine gamle grå comfy shorts med masser af plads i og store lommer, hvori mine blå kings snildt ville kunne være og så vil jeg iføre mig min lyseblå american apparel sweatshirt og gerne et par blålige New Balance sko.

Så vil jeg hinke i min gård- er nemlig så 'heldig' at bo i en gård, der ikke har været udsat for gårdsanering- og min hinkesten skal også være blå...og tung.. Det vil se meget uskyldigt ud, men i bukselinningen vil jeg gemme min blå gun, som jeg vil tage frem og benytte når nabogårdens hunde gør for højt og hvis det ikke dur har jeg jo min tunge hinkesten.

Og vi får jo en meget varm sommer i år og det bliver derfor nødvendigt med svedbånd på håndleddet..

Og når jeg tror at det er ved at værespisetid vil jeg kigge på mit blå LTD ur og glæde mig til en omgang luftsteg og vindbøf..










TIK TAK//TIK TAK//TIK TAK//TIK TAK

Jeg kunne egentligt godt nøjes med at bruge min mobil som ur, men da det jo unægteligt virker lidt uhøfligt og upassende at hive den frem i tide og utide, specielt på mit arbejde, har jeg nu en del ure.

Ligesom briller er det jo den oplagte accesorie- bare ikke så dyr.. Og man kan ikke få for mange ure. Mit problem har bare altid været at jeg godt kan synes at jeg ligner en drag, når jeg tager et fikst lille dameur på, det passer bare ikke helt til mig. Mit håndled er nu egentligt lille nok, de fleste armbånd er alt for store til mig, men jeg synes derfor alligevel at min håndled og et lille ur er en rigtig uheldig kombi og derfor har jeg forelsket mig i urene fra LTD.

Alle modellerne er stort set ens- dykkerure i plastik- men de fås i et utal af farver og farvekombinationer og så er til at komme i nærheden af rent prismæssigt.

Jeg har 3 af dem indtil videre og ét af dem kunne jeg aldrig finde på at sætte på en vinterbleg arm, men så er der jo bare endnu en grund til at glæde sig til sommer..






FASCINERENDE FORFALD

Det er mærkeligt hvad der er så fascinerende ved forfald. Jeg tror at det for mig sætter fantasien rigtigt meget i gang- jeg har eksempelvis en gammel rigtig rigtig brugt legetøjs Esso-garage i træ og når jeg kigger på den, kan jeg ikke lade være med at forestille mig hvordan 'Hans' mon havde det, da han legede med den for 40år siden- ville han måske faktisk hellere have haft en cykel eller et løbehjul og gemte han også små hemmeligheder i garageanlægget ligesom jeg gør.

Tror at min forfald-fascination for alvor startede da jeg for mange år siden var på interrail i Italien med min veninde Line, den kommende hvide brud og katte-fetichist.

Vi var i Venedig og havde set alle 'burderne' og gik så bare rundt på må og få indtil vi ramte et meget meget mystisk område. Der lå en masse huse og pavallioner. De fleste af dem var usandsynligt smukke og gennemtænkte, men de var alle i forfald og tilgroede af diverse planter og der lå affaldsbunker überalles. Vi fattede simpelthen ikke en meter af hvad det gik ud på. På stedet kunne vi ikke finde nogle svar- der var fuldstændigt mennesketomt på trods af, at der bare 10min gang derfra vrimlede med turister.

Det fyldte simpelthen så meget i mit hoved, men det var først da vi kom hjem at det gik op for mig at det var La Biennales udstillingsområde vi havde betrådt et år, hvor det ikke blev brugt og i den periode får det simpelthen bare lov til helt og aldeles at passe sig selv.

Ville virkeligt gerne have været til Bienallen i 2009. Den danske, der er opbygget som et dansk parcelhus, havde en udstilling, hvor den skildrede en families pavallion historie og splittelse, fortalt af den ejendomsmægler (han var selvfølgelig en del af installationen, men fremtonede som en virkelig én af slagsen), der viste rundt i huset gennem et køkken, hvor servicen var ved at blive pakket i kasser og på barneværelset, hvor barnets frustration over familiens splittelse, blev symboliseret af børnemøbler og legetøj smidt over det hele. Service, møbler, billederne på væggene etc, var så udført af diverse danske og nordiske kunstnere. Det ville have været meget interessant at opleve.

Men når jeg nu desværre ikke kan opleve alt live, er jeg glad for at der findes dygtige og engagerede mennesker med gode hjemmesider eller bøger hvori jeg kan opleve forfald en masse.

Eksempelvis har den amerikanske kunstfotograf J Bennet Fitts lavet en rigtig smuk foto reportage der hedder 'No life-guard on duty', der afbilleder forskellige forladte og forsømte pools i USA.

Danskerne kan også være lidt med, selvom vi desværre er lidt for hurtige til at få ryddet op og gjort alting hurtigt pænt (tror også at det er Derfor Berlin er det nye London for danskerne- vi synes det er spændende og fascinerende med så mange små skjulte skatte og hemmelige by-rum, det oplever vi ikke meget af mere i Dk og så valfarter vi til Berlin for suge til os der, jeg er selv en af dem, men tror desværre ikke det varer længe før der også derned er pænt og ryddeligt og altid klar til at svigerforældrene kommer til søndagskaffe- desværre). Bogen 'Skjulte rum- glemte steder' har mange gode billeder og små fortællinger om forladte bygninger og steder.

Hvis man virkeligt vil gå amok i forladte steder, skal man besøge 'abandoned-places.com. Det er en god, spændende og interessant rodebutik af forskellige forladte steder.




'Skjulte rum og glemte steder' af Kurt Rodahl Hoppe, Nyt Nordisk Forlag//Arnold Busck




DRØMMEHUS

Hvis dette hus ikke lå i Beder og det ikke kostede mere end jeg kommer til at tjene resten af dette årtusinde, ville jeg være en god og glad beboer i dette hus.

Vi ville passe rigtigt godt sammen, det har alt hvad jeg godt kunne tænke mig- på nær beliggenhed og pris- det er rustikt og anderledes og ville danne rigtig god baggrund og base for alt mit krim-krams, alle mine møbler, billeder og alle mine samlinger af forskellig art.

Jeg synes virkeligt det er et smukt smukt hus og jeg tror at jeg hver dag ville være en rigtig tilfreds og taknemmelig beboer- det ligner nemlig et hus, der kan blive ved med at overraske én i form af detaljer og finurligheder, man ikke ser så tit...

Så nu skal det bare flyttes indenfor Ringgaden og sættes en 6-7 millioner ned i pris og indtil det sker, har man vel lov at drømme...

fredag den 2. april 2010






BRILLEABEN&BRILLESNOREN

Jeg har nok haft flere briller end flertallet af brilleaber. Problemet er bare at jeg er nærsynet, så jeg har en tendens til at lægge dem fra mig når jeg eksempelvis sidder ved et bord og læser eller taler og oven i det har jeg så en tendens til generelt at være ret glemsom når jeg indtager alkoholiske drikke og den kombi har betydet mange mistede briller mange mærkelige steder nationalt og internationalt.. desværre..

Og det er jo simpelhen for dumt, så derfor gik jeg en lang periode med brillesnor, så hang de om halsen på mig når jeg ubevidst tog dem af og det fungerede også ret godt indtil jeg i en brandert så formåede at miste dem ud af min sikkerhedsforanstaltning, nemlig brillesnoren..

Nu tror jeg at jeg vil til at indvie brillesnoren igen, for er så glad for et par af de briller jeg har pt- og så synes jeg eegentligt heller ikke at en brillesnor er en grim ting- tvært i mod..

De briller, der gør mig så glad pt er fra et engelsk mærke, der hedder Prism. Lige umiddelbart ligner de alle andre a la ray ban briller, der kan købes uden styrke for tiden i H&M og Topshop og andre steder og så gør de det overhovedet ikke alligevel.

Der er både noget klodset og ekstremt elegant ved dem. Modellerne er umiddelbart markante, men farverne lidt duschede og stellene faktisk ret spinkle og det er disse modsætninger, der gør deres briller så fantastisk smukke.

Mærket Prism kan endnu ikke købes i Dk, hvilket jeg egentligt ikke helt fatter.. nå, men de kan heldigvis fås på nettet og det er også herinde jeg fandt mine. De er lidt dyrere end gennemsnitsbrillen, men de er bare også meget mere lækre og eksklusive og dejlige.

Men folk med meget små ansigter, skal ikke forsøge sig med en Prism brille, de er virkeligt store, men det er jo bare rart for dem, hvor alle 'store' briller ligner børnebriller..





BOLIG//MAGASIN

Kan godt synes at boligblad markedet er en jungel og en dyr én af slagsen. Der findes så mange dårlige og dyre blade. Bo Bedre eksempelvis er penge lige ud af vinduet- saml i stedet hellere dine gratis kataloger fra Sinnerup og Salling og kig lidt på de nybyggede huse i Ejendomsavisen og så har du Bo Bedre. The World of Interiors er Vogues boligmagasin og det er lidt dyrt, men i min verden pengene værd fordi det viser boliger, der ikke er kendetegnet ved Eames stole, Super-elipse bord, Panton globe lampe og Mega Musel service og så har de nogle rigtigt gode reklamer bagi med henvisninger til gode og anderledes steder man kan købe køkkener, dørkarme, antikviteter og andet gejl. The World of Interiors er også gode til at vise tekstiler og tekstiler er ofte indenfor økonomisk rækkevidde når man nu ikke har råd til den kæmpe store sofa man egentligt gerne vil have, Hvis det skal være dansk skal det være Rum. Det er det eneste danske bolig magasin, der ikke dyrker kolonihavestilen eller 7'er/elipse/PH-stilen.



HELST I XX-LARGE TAK!

Kan godt lide store ting, der oftest ses i små udgaver. Det må gerne være LARGE og helst XX-LARGE.

Det vender tingene lidt på hovedet- jeg tænker mere over form og udtryk når det bliver kastet lige i fjæset på mig, det er ikke den lille detalje, der tæller, men der er helt fra første øjekast zoomet ind på noget, øjet normalt ikke ser og håndværket skal være ordentligt udført, ellers spottes det med det samme.

Har i mit hjem en kæmpe playmobil mand, kæmpe Lego mand, kæmpe babuskaer, kæmpe Bojesen Abe, kæmpe malerier, kæmpe facade bogstaver og min kæmpe Dalä hest.

Min hest så jeg for første gang i min veninde Sarahs barndomshjem og hun har den nu selv derhjemme. Den har helt fra barnsben fascineret mig, den originale hest er jo både håndskåret og håndmalet og den simple form med detaljeret udsmykning er en underlig kombi, der forstærker både det simple og det detaljerede.

Min egen hest er 60cm høj og sort og meget meget smuk, men de laves faktisk helt så høje som 75cm. Min er også en original Dalä hest, som jeg fandt brugt til en overkommelig pris for år tilbage. Den er nok næsten mit kæreste eje og skal nok blive lagt herind en gang, så den kan pynte herinde.

Dette er ægte håndværk og skal derfor købes orignalt. Man kan altså hurtigt se, når det er billige efterligninger. Omvendt synes jeg det er rigitgt fnis, når der leges med udsmykningen på Dalä hesten, det vender igen det hele lidt på hovedet og overrasker og så gør det ikke så meget at det ikke er originalt- det er jo netop meningen..

torsdag den 1. april 2010

1000 BABUSKAER SØGER NYE HJEM

Har længe haft mine mange babuskaer og nydt at hilse på dem dagligt- og enkelte gange fået noia over én af dems meget intense stirren.

Et par af dem har oven i købet fået navne, det er de ældste af dem, der har fulgt mig længe og boet mange steder.

Nu er jeg bare ved at blive lidt træt af dem - det gør næsten ondt at sige, men de gør mig spat for tiden. Så lige nu er jeg midt i en overvejelsesproces- skal de helt ud af mit liv, skal de pakkes ned i kasser eller skal jeg bare finde plads til dem et andet sted i min lejlighed.

Vil helst at de forbliver samlet, hvor de end havner, men de skal i hvert ikke bo over mit skrivebord længere. Ham med det stirrende blik giver mig dårlig samvittighed, når jeg egentligt burde lave lektier, men i stedet overspringer... what to do.. hmmm...


FØDSELSDAG & KAGER...

Da min veninde Pernille holdte fødselsdag måtte mine kunstige kager vige pladsen på kagestativet til fordel for en masse små muffins jeg bagte som en overraskelse til hende og slæbte med.

Det var helt vildt skægt at lege den politisk ukorrekte konditor- fik knaldet en masse E-numre på som frosting og hyggede mig med det, men Mads & Monopolet spillede i baggrunden og min veninde blev så glad for dem, at hun overvejede at 'udstoppe' nogle af dem..

Billedet er taget med min mobil og det er derfor kvaliteten ikke er så god..


GRUMME T-SHIRT

Er ret glad for t-shirts og nu nærmer sommeren sig og så kan man aldrig have for mange i skabet. Sauce laver nogle rigtig fine af slagsen og næste t-shirt investering må derfor næstenvære én af disse to..

Men så skal jeg jo vælge..