REALISME PÅ HOVEDET
Nogle malerier kigger jeg på og overvejer om jeg ville have dem hængende i mit hjem. Men det er sjældent at det er sådan jeg kigger på malerier, for så ville jeg meget hurtigt blive færdig og mine indtryk meget begrænsede.
Det er sådan jeg har det med malerier, der er næsten fotorealistiske, jeg er ikke sikker på de kom op på mine vægge, men jeg er meget meget fascineret af det.
Nogle vil måske synes at Ulrik Møllers billeder er lidt kedelige, men det er de ikke for mig. Motivet på hans lidt slørede fotorealistiske malerier er tit dødt- et landskab, et skib på havet, et kraftværk og så det billede jeg har valgt at proppe ind her- en umiddelbart kedelig og død provinsby. Der er ingen mennesker og intet synligt liv og så begynder den at køre på mig- det er så virkeligt og så alligevel helt unaturligt. Det er smukt og enkelt, men også lidt ensomt og skræmmende.. eller hvad..
På det punkt minder stemningen meget om den jeg får, når jeg ser Hammerhøis malerier. Dem elsker jeg også, men de er også forbundet med noget ubehag for mig. Stilheden, uvisheden, de kølige farver- hvad foregår der. Det er en larmende stilhed jeg elsker og den stemning får jeg kun af fotorealistiske malerier.
Og så er det bare så syret når det hele lige bliver vendt 180 grader- Lettere abstrakte portrætter malet direkte på den portrætterede.. det er da for vildt og vender jo det hele fuldstændigt på hovedet. Ville så gerne opleve Alexa Meades værker live..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar