FASCINERENDE FORFALD
Det er mærkeligt hvad der er så fascinerende ved forfald. Jeg tror at det for mig sætter fantasien rigtigt meget i gang- jeg har eksempelvis en gammel rigtig rigtig brugt legetøjs Esso-garage i træ og når jeg kigger på den, kan jeg ikke lade være med at forestille mig hvordan 'Hans' mon havde det, da han legede med den for 40år siden- ville han måske faktisk hellere have haft en cykel eller et løbehjul og gemte han også små hemmeligheder i garageanlægget ligesom jeg gør.
Tror at min forfald-fascination for alvor startede da jeg for mange år siden var på interrail i Italien med min veninde Line, den kommende hvide brud og katte-fetichist.
Vi var i Venedig og havde set alle 'burderne' og gik så bare rundt på må og få indtil vi ramte et meget meget mystisk område. Der lå en masse huse og pavallioner. De fleste af dem var usandsynligt smukke og gennemtænkte, men de var alle i forfald og tilgroede af diverse planter og der lå affaldsbunker überalles. Vi fattede simpelthen ikke en meter af hvad det gik ud på. På stedet kunne vi ikke finde nogle svar- der var fuldstændigt mennesketomt på trods af, at der bare 10min gang derfra vrimlede med turister.
Det fyldte simpelthen så meget i mit hoved, men det var først da vi kom hjem at det gik op for mig at det var La Biennales udstillingsområde vi havde betrådt et år, hvor det ikke blev brugt og i den periode får det simpelthen bare lov til helt og aldeles at passe sig selv.
Ville virkeligt gerne have været til Bienallen i 2009. Den danske, der er opbygget som et dansk parcelhus, havde en udstilling, hvor den skildrede en families pavallion historie og splittelse, fortalt af den ejendomsmægler (han var selvfølgelig en del af installationen, men fremtonede som en virkelig én af slagsen), der viste rundt i huset gennem et køkken, hvor servicen var ved at blive pakket i kasser og på barneværelset, hvor barnets frustration over familiens splittelse, blev symboliseret af børnemøbler og legetøj smidt over det hele. Service, møbler, billederne på væggene etc, var så udført af diverse danske og nordiske kunstnere. Det ville have været meget interessant at opleve.
Men når jeg nu desværre ikke kan opleve alt live, er jeg glad for at der findes dygtige og engagerede mennesker med gode hjemmesider eller bøger hvori jeg kan opleve forfald en masse.
Eksempelvis har den amerikanske kunstfotograf J Bennet Fitts lavet en rigtig smuk foto reportage der hedder 'No life-guard on duty', der afbilleder forskellige forladte og forsømte pools i USA.
Danskerne kan også være lidt med, selvom vi desværre er lidt for hurtige til at få ryddet op og gjort alting hurtigt pænt (tror også at det er Derfor Berlin er det nye London for danskerne- vi synes det er spændende og fascinerende med så mange små skjulte skatte og hemmelige by-rum, det oplever vi ikke meget af mere i Dk og så valfarter vi til Berlin for suge til os der, jeg er selv en af dem, men tror desværre ikke det varer længe før der også derned er pænt og ryddeligt og altid klar til at svigerforældrene kommer til søndagskaffe- desværre). Bogen 'Skjulte rum- glemte steder' har mange gode billeder og små fortællinger om forladte bygninger og steder.
Hvis man virkeligt vil gå amok i forladte steder, skal man besøge 'abandoned-places.com. Det er en god, spændende og interessant rodebutik af forskellige forladte steder.
'Skjulte rum og glemte steder' af Kurt Rodahl Hoppe, Nyt Nordisk Forlag//Arnold Busck
Ingen kommentarer:
Send en kommentar